Archive

Archive for the ‘Diverse’ Category

Julegaveønsker

Nov 9th, 2011 Posted in Diverse | 2 Comments »

 

 

Som kommende husejer bærer ønskelisten et anderledes præg med atypiske ønsker som design toiletrulleholder og håndklædekroge 🙂 Men det største ønske er nok Allux 7000 – den flotteste postkasse – efter min mening 🙂 Håber den ligger under juletræet…! 😉

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Landmåleren var forbi 12-09-2011

Oct 6th, 2011 Posted in Diverse | No Comments »

Landmåleren fra LandmålerGården I/S (Køge) var forbi d. 12-09-2011, så nu har vi de præcise målinger på grunden inkl. højdekurve, hvor man kan se at fra laveste til højeste punkt på grunden er omkring 1/2 meter, hvilket er til at leve med, det bliver ikke så voldsomt at plane ud.

Udover højdekurve, fik vi tegnet byggelinie ind på grunden, så vi nøjagtig kan se hvor huset må ligge på grunden.

Udstillingshus i Ejby

Oct 2nd, 2011 Posted in Diverse | 2 Comments »

I dag var vi et smut ude og kigge på et nyåbnet udstillingshus i Ejby tæt på Køge. Det havde nemlig den type vinduessammensætning vi havde tænkt på, og så var der endda også den type køkkenlåger vi ønsker samt den type frostet glas vi har valgt til badeværelsesvinduer og hoveddør. Derudover er det jo altid spændende at komme ud og se nogle huse 🙂

Grunden i solskinsvejr

Oct 2nd, 2011 Posted in Diverse | No Comments »

I går var vi lige ude og kigge til grunden, da vi havde hørt der var ved at ske lidt på en af grundene tæt ved. Vejret var utrolig dejligt, varmt og solrigt. Så vi glæder os til engang at kunne nyde solen på en fremtidig terrasse 🙂

Gode detaljer fra weekendens udstillingshuse…

Sep 27th, 2011 Posted in Diverse | No Comments »

 

  • Glasdør indtil kontoret. Det vil give et rigtig godt lys til rummet og man føler sig måske ikke så indelukket i det mindste værelse.

 

 

  • Lamper over badeværelsesspejlet eller måske lys i spejlet?

 

  • Flot flisebelægning. Det giver en god finish med en mørkere sten som afslutning og de kvadratiske fliser har et mere moderne udtryk.

Og så blev man i tvivl….

Sep 23rd, 2011 Posted in Diverse | No Comments »

Ja vi troede jo lige, at vi havde bestemt os for en mursten og de hvide vinduer, men så blev kvindemennesket jo i tvivl og har derfor besluttet, at vi på søndag skal ud og se på nogle udstillingshuse med murstenen “Bison”, som er en anelse mørkere end “Camel”. Derudover har husene også sorte og grå vinduer. Vi glæder os til at se husene i virkeligheden, så vi bedre kan se samspillet mellem mursten og vinduer. Husene vi så lå i Lind, Herning og Varde.

Udkast til hvordan terasse og indkørsel kunne se ud

Sep 10th, 2011 Posted in Diverse | No Comments »

Inden vi skal til at bygge, så skal vi gøre os nogle tanker om hvordan terassen skal være – så vi eventuelt kan få byggefirmaet til at ligge stabilgrus rundt til terassen (grus i indkørsel bliver lagt som standard), det vil gøre det noget nemmere at ligge terassen selv senere hvis bunden er iorden.

Entreprisekontrakt modtaget fra HusCompagniet

Aug 31st, 2011 Posted in Diverse | No Comments »

D.d. Modtog vi en underskrevet genpart fra HusCompagniet med vores og direktørens underskrift af entreprisekontrakten. Det skal fejres med champagne, nu er vi for alvor igang! 🙂

Så blev vi enige…

Aug 25th, 2011 Posted in Diverse | No Comments »

om en mursten. Det bliver “Camel” typen, som vi begge synes godt om. Vi har set den på et udstillingshus i Ringsted, men der var huset med sorte vinduer og døre. Vi havde dog lagt os fast på grå vinduer og døre, men efter at have set et nybygget hus i Næstved samt billederne herunder er vi begyndt at hælde til de klassiske hvide vinduer. Vi er bange for, at huset bliver for mørkt i udtrykket, hvorimod de hvide vinduer og døre virker mere indbydende.

20110825-212452.jpg

20110825-212457.jpg

 

Camel B432 bliver produceret af Strøjer Tegl i Assens.

http://strojertegl.dk/

Varenr: B432
Farve: Lyse gulbrune blødstrøgne
Type: Blødstrøgne sten
Størrelse: 228 x 108 x 54 mm

Camel B432 Produktblad StrøjerTegl

Badeværelse

Aug 23rd, 2011 Posted in Diverse | No Comments »

Lågerne fra køkkenet skal gå igen i badeværelset. Vi vil gerne have en helstøbt sort vask med hvide låger.