Ønskelisten bliver længere og længere…
Jan 12th, 2012 Posted in Diverse | No Comments »Ja et nyt hus kræver også nye møbler…. så man kan ikke lade være med at drømme om nye anskaffelser til det nye hjem…
12.1.12 – Så er taget blevet lukket og der er kommet tagrender
Jan 12th, 2012 Posted in Diverse | No Comments »Rejsegilde
Jan 6th, 2012 Posted in Diverse | No Comments »Så blev der holdt rejsegilde med røde pølser og hele pivtøjet 🙂
Vi siger tak for en dejlig dag!
Så er der leveret spær
Dec 27th, 2011 Posted in Diverse | No Comments »Alle vægge var oppe og stå inden julen 2011 stod for døren.
Hvidevareparken
Dec 17th, 2011 Posted in Diverse | No Comments »Et nyt hus kræver også en maskinpark af hvidevarer, som vi skulle vælge hos Uggerly. Dog medbringer vi selv opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, da maskinerne ikke er specielt gamle. Opvaskemaskinen har ikke været helt billig og vi er rigtig glade for den, da den er meget lydløs, så den skal med i det nye hus 🙂
Emhætten bliver en Silverline model “Nordic Dark”, som ikke lige er et mærke man har hørt om, men Uggerly Installation havde gode erfaringer med mærket og så er det noget billigere end f.eks. Siemens. Vi kan godt lide letheden i designet, og den sorte glasplade samt LED-lyset øverst, som vi håber giver et svævende udtryk. Emhætten bliver med ekstern motor.
Kogeplanen bliver 80 cm bred, så der er god arbejdsplads til flere gryder og pander. Det er en Siemens induktionskogeplade vi har valgt.
Ovnen bliver også en Siemens, som vi har valgt skal være sort. Derudover har vi tilvalgt 2 udtræksfag til ovnen. Ovnen har indbygget stegetermometer, hvilket vi glæder os meget til at afprøve.
Vi har valgt at have et intregreret køleskab, da det passer rigtig godt til vores køkken. Men vi indså hurtigt, at indbygningskøleskab er knap så rummelige, og specielt ikke hvis der også skal være intregreret frys. Derfor har vi valgt en model med en lille frostbox til de mest nødvendige frostvarer, og ellers påtænker vi at have en fryser i redskabsskuret. Køleskabet er også fra Siemens.
VVS-valg
Dec 17th, 2011 Posted in Diverse | No Comments »Da vi var til elmøde skulle der også vælges vvs-valg og det er ikke helt nemt at bestemme sig for, hvilken vandhane man skal have, men vi endte ud i både standardvalg og tilvalg.
Til badeværelserne har vi valgt en standard vandhane Hansgrohe Focus E2, som vi synes er nem at betjene og ser godt ud 🙂
Til bryggers har vi valgt storebroderen til Focus E2, som også var standard, så der er helhed mellem armaturerne.
Til køkkenet ville vi gerne have en vandhane, som var lidt anderledes end standardmodellerne og valget faldt på Minta 32488 Etgrebs køkkenbatteri, DN 15
I det store badeværelse valgte vi at indfri vores drøm om at få en raindance bruser, da det vil blive besværligt senere at udskifte standard brusesystemet. Dog er det ikke den dyreste model vi har valgt, da vi jo allerede har overskredet budgettet. Modellen hedder Grohe Euphoria.
Hos HTH valgte vi køkkenvask. Vi blev hurtigt enige om modellen Intra Quadra 500TH, som er en flot firkantet vask.